Print  

Velkommen til Sundhedsplejen

Sundhedsplejen tilbyder alle familier med børn mellem 0 og 16 år i Skive Kommune, hjælp til at sikre børnenes trivsel og udvikling.

Hvad er en sundhedsplejerske?
Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske og har arbejdet flere år inden for sundhedsvæsenet, især med børn. Derudover har hun gennemgået en 1-årig diplomuddannelse på CVU, specielt med henblik på:

  • Sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Støtte og vejledning til familier med børn.
  • Sundhed, trivsel og udvikling for børn og familier.

En sundhedsplejerske er kommunalt ansat.
Sundhedsplejen er en del af de tværfaglige samarbejde i Børne- og Familieforvaltningen.

Kontakt sundhedsplejersken:
Det er altid muligt at træffe en sundhedsplejerske på hverdage mellem 8.15 og 9.30.

Alle sundhedsplejersker har fast telefontid. Uden for telefontiden kan du ringe, sms'e eller maile til din sundhedsplejerske. Hun vil svare senest i førstkommende telefontid, med mindre hun er fraværende på grund af kursus eller andet.
Det vil i så fald fremgå af den telefonbesked, der ligger på hendes mobilsvarer.

Selvom besøgene til et barn er ophørt, kan I altid ringe, hvis I har spørgsmål vedrørende barnets trivsel og udvikling.

Sundhedsplejerskerne er delt op i 2 teams:

  • Team Nord-Vest: 
  • Team Syd-Øst: 

  • Sundhedsplejens Mission
    - Hvad er vi her for?

    • Sundhedsplejen skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen-tilværelse.

    Sundhedsplejens Vision
    - Hvad vil vi?
    Medvirke til at alle børn og deres familie får mulighed for

    • Et godt og sundt liv, at opleve livsglæde og blive anerkendt som dem, de er
    • At udvikle sig til hele, sunde og livsduelige mennesker i fællesskaber, der er båret af gensidig respekt for forskellighed
    • At blive inddraget, at have indflydelse og blive hørt

    Har du brug for at kontakte sundhedsplejen udenfor almindelig arbejdstid, kan Sundhedsplejens telefonvagt i Region Midtjylland kontaktes fredag, lørdag, søndag og helligdage i tidsrummet 17.00 - 20.00 på tlf. 7020 8018.



    Kontakt


    Sundhedsplejen
    Torvegade 10
    7000  Skive
    Tlf.:9915 5785


    Telefontid

    Skive Kommune logoSkive.dk logo