Det er helt naturligt med humørsvingninger, tristhed og træthed de første uger efter en fødsel. Men for op mod 10 % af alle nybagte forældre, trækker det ud og udvikler sig til en tilstand, der minder om depression.En efterfødselsreaktion er kendetegnet ved, at forælderen oplever en følelse af tristhed, søvnløshed og energiløshed, som kan forstyrre forælder-barn kontakten, fordi forældrenes evne til at reagere på barnets behov nedsættes.
Fædre kan også rammes, men vil ofte have andre symptomer. For eksempel blive opfarende, trække sig hjemmefra eller bruge alkohol.Sundhedsplejersken har erfaring med efterfødselsreaktioner og tilbyder særlig samtale til både mor og far i forbindelse med tomånedersbesøget af hensyn til tidlig opsporing og hjælp.