Marte Meo betyder 'Ved egen kraft'.

Skive Kommune er certificeret som Marte Meo-institution. Det betyder at alle sundhedsplejersker har grundkursus i Marte Meo og at flere af sundhedsplejerskerne er uddannede Marte Meo-terapeuter. Metoden er en anerkendende, videobaseret vejledningsmetode, som bygger på det naturlige udviklingsstøttende samspil mellem børn og voksne.Marte Meo-metoden bruges med stor succes i spæd- og småbørnsfamilier, daginstitutioner, skoler og på ældreområdet og mange andre steder, hvor der er grund til at holde fokus på samspil og de gode relationer. Kontakt Sundhedsplejen for yderligere information og eventuelt Marte Meo-forløb.