Nu kan dit barn:
Kende din stemme (husk at hun/han har hørt den siden 4-5 graviditetsmåned)
Genkende din duft
Se dig tydeligt på 20-30 cm.'s afstand
Svare dig med ansigtsudtryk, lyde og bevægelser.
Hvilke ansigter, lyde og bevægelser bruger dit barn, når I snakker sammen?
Frem for alt elsker dit barn at kigge på ansigter. Dit smil og din stemme er den bedste gave, du kan give dit barn på dette tidspunkt.
Måske har du lagt mærke til, at dit barn har brug for en pause nu og da, når det spiser. Det samme gælder, når barnet kigger på dig. Barnet viser det ved at vende hovedet væk et kort øjeblik. På den måde giver barnet sig selv ro til at bearbejde sine indtryk, inden hun/han vender tilbage og kigger på dig igen.
Det er nyttigt at vide, at det er sådan et spædbarn gør. Det bedste, du kan gøre er at blive ved at kigge på dit barn og vente, så barnet møder dit ansigt igen, når hun/han vender tilbage.
Det er meget vigtigt at få øje på dit barns signal, når barnet har brug for en kort pause, ellers bliver barnet rastløst og uroligt.
Giv barnet mange kærtegn, stryg barnet over maven og ryggen, tal blidt og syng gerne for barnet.
Fortæl barnet, hvad der sker. Det er en god vane, som det er godt at grundlægge allerede nu.
Fortæl barnet, hvad du gør, når du skifter, bader og løfter det. For eksempel kan du sige: ”Nu skal du have en tør numse” osv.
Spædbarn har brug for nænsomhed, specielt lige før sengetid. Det er svært for barnet at falde til ro, hvis der er for mange indtryk så som TV, høje stemmer, støj og skarpt lys
Når du pusler barnet, er det vigtigt at kigge, vente og følge dit barns signaler