I løbet af perioden vil dit barn: Gøre sig mere og mere forståelig sprogligt Have brug for at opleve glæden over, at det kan ting selv Blive interesseret i legetøj, andre børn og får venner Vise mere og mere egen vilje Fortsat have brug for en masse nærhed, omsorg og opmærksomhed fra jer. Være i stand til at træffe enkle beslutninger såsom, hvad der skal på rugbrødet. Men det er ikke gammelt nok til at forstå, hvorfor det ikke må gå med bare fødder om vinteren, og hvorfor sengetiden er, når den er! Vise humor og fantasi. Jeres barn føler sig tryg, når I tager beslutningerne. Gør det fast og blidt uden trusler og straf.   Nyd livet sammen med barnet! Det er godt at give barnet valg f.eks. ved at spørge: Vil du have noget mælk? Men på den anden side er det bedre at sige: Her er noget mælk til dig, hvis du allerede har besluttet, at barnet skal have mælk. Vis barnet, at du lytter, når der er noget, det vil fortælle dig. Svar barnet, når det stiller et spørgsmål, det sparer meget besvær. Ellers vil barnet fortsætte med at spørge eller opgive at få kontakt med dig. Barnet har stadig brug for din opmærksomhed og vejledning. Vis hvad der er vigtigt og spændende i omgivelserne. Børn elsker at lære! Og den bedste måde at lære er hjemme i familien! Sørg for at barnet gradvist lærer selv at gøre så meget som muligt, for eksempel tage tøj af og på og gøre ting for sig selv. Fortæl dit barn, hvordan man gør tingene rigtigt, klart og trin for trin. Vær konsekvent og tydelig, når noget ikke er tilladt. Dit barn holder af tydelige og klare grænser. Husk at ”straf” ikke er vejen til et harmonisk og velopdragent barn. Dit barn lærer god adfærd gennem støtte og ros, og ved at se og efterligne sine forældre og andre. Giv dit barn anerkendelse. Fortæl hvad andre - børn og voksne - gør og føler. Det er den måde, barnet lærer at forstå og have medfølelse for andre. Lær dit barn at interessere sig for andre mennesker ved selv at være et godt eksempel Husk at dit barn nu lærer mere af, hvad du gør, end af hvad du siger! Giv dit barn små opgaver hjemme: Dække bord, vaske op osv. Det styrker dets selvtillid. Giv dit barn hjælp og støtte til at deles om tingene og skiftes til at gøre noget, når det leger med andre børn. Lær dit barn at udtrykke vrede og uenighed med sproget. Det er OK at være vred - men det er ikke OK at skade andre, ødelægge ting osv. Lad aldrig barnet opleve, at negativ adfærd kan være vejen til opmærksomhed og goder. Hvis dit barn har brug for det, så hjælp det med at skabe kontakt til andre børn på en god måde. Det er meget vigtigt for det at være interesseret i andre og at lære, hvordan man bliver venner.