
I skolen vil sundhedsplejen tilbyde børn i følgende skoleklasser samtale/undersøgelse
- 0. klasse
- 1. klasse
- 6. klasse
- 8. klasse
Du skal give dit samtykke for at dit barn kan modtage Sundhedsplejens tilbud, som består af undersøgelser og sundhedssamtaler på udvalgte klassetrin. Du giver samtykket ved at gå på BørnUngeLiv's hjemmeside. På BørnUngeLiv's hjemmeside udfyldes også de elektroniske spørgeskemaer, som sundhedsplejersken tager udgangspunkt i ved undersøgelse og samtale med barnet.
BørnUngeLiv - Samtykke og spørgeskemaer
I 0. og 1. klasse vil der være et elektronisk spørgeskema til forældre. Øvrige årgange har udelukkende spørgeskemaer der udfyldes af barnet/den unge.
Det forventes det, at en forælder til børn i 0. klasse deltager i samtalen/undersøgelsen.
Derudover er forældre altid velkomne til at kontakte sundhedsplejersken på telefon eller AULA, hvis der er noget, I ønsker at drøfte vedrørende jeres barn.
Overvægt
Sundhedsplejersken måler blandt andet højde og vægt på alle skolebørn. Undersøgelser viser, at det ofte er svært for forældre at se, at deres barn er begyndende overvægtigt. Det kan derfor være en overraskelse, når sundhedsplejersken kontakter forældrene, for at gøre opmærksom på at barnet har brug for støtte til at ændre livsstilen i en sundere retning.
Har du et barn med overvægt er du velkommen til at kontakte din sundhedsplejerske.
Ufrivillig vandladning og afføring
Har dit barn problemer med ufrivillig vandladning eller afføring, så kontakt sundhedsplejen eller egen læge.
Børn i familier med alkoholproblemer
Et alkoholproblem i en børnefamilie belaster alle familiens medlemmer: den voksne, der drikker, partner og børnene og kan medføre alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer for alle
For børnene kan problemerne vise sig både under opvæksten og senere i ungdoms- og voksenlivet.
Både børn og voksne kan få hjælp.
Børn med psykisk sårbare forældre
Vaccination og sygdomme
Smitsomme sygdomme
Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning, der henvender sig til daginstitutioner, skoler og forældre.
Region Midtjylland har udarbejdet en forældrevejledning omkring børnesygdomme.
Smitsomme sygdomme - Sundhedsstyrelsen
Forældrevejledninger til en lang række børnesygdomme - Region Midtjylland
Børnevaccinationer (inkl. HPV)
Vi anbefaler at piger og drenge vaccineres i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Herunder også for HPV.